Motiver til kageprint
Hvert billede behandles særskilt og teksten lægges på, med hensyntagen til det enkelte motivs placering og farve. Hvis marcipanprintet skal pyntes med flag, blomster, balloner el. lign. placeres disse også i passende forhold til motiv og tekst – derudover kan de små flag m.m. benyttes til at dække evt. uvedkommende ting på billedet.
Alle motiver, næsten uanset kvalitet, kan bruges til at printe på marcipan. Dog skal der gøres opmærksom på, at jo bedre kvalitet motivet oprindeligt har, des bedre bliver det færdige marcipanprint naturligvis også.
Gode skarpe billeder som ikke er alt for mørke, de små skolebilleder samt gamle sort/hvide fotos bliver som regel rigtig gode. Digitale billeder fra dit private kamera er fine til formålet, men vælg gerne et billede hvor hovedpersonen er tydelig og ikke omgivet af alt for mange uvedkommende ting.
Digitale billeder og andre elektroniske motiver vedhæftes en mail som sendes til birgitte@customcake.dk. Elektroniske motiver skal helst være jpg-filer på 200 KB eller derover – mindre kan gøre det, men det går naturligvis lidt ud over kvaliteten.
Alle marcipanprint dokumenteres ved fotografering inden afsendelse og nogle af dem vil blive lagt på denne hjemmeside eller på Custom Cakes facebookside til inspiration for andre.
Ingen marcipanprint, som på nogen måde kan kompromittere en kunde, vil blive lagt på hverken hjemmeside eller facebook. Er du ikke interesseret i at få et billedet af dit marcipanprint vist på hjemmesiden, skal du fortælle os det, så retter vi os til enhver tid efter dit ønske.
Custom Cake
Nørremarken 8 Skovlund
6823 Ansager
Hvis motivet ligger på din computer som en fil, laver du bare en ganske almindelig mail og vedhæfter motivet. birgitte@customcake.dk
Nu har du gjort din bestilling af marcipanprintet færdigt og i løbet af et døgns tid, skriver vi en ordrebekræftelse til dig pr. mail.
Hvis du er i tvivl om noget undervejs, er du altid velkommen til at ringe til os.




Ofte stillede spørgsmaal
Ja, farven kan spises og den smager ikke af noget. Den er godkendt til brug i fødevarer.
Ja, den marcipan der printes på, er en rigtig god og velsmagende overtræksmarcipan. Den er lavet af mandler og ikke abrikos. For at printet skal blive så skarpt som muligt, bruges en meget fin og glat marcipan, som er mere hvid end den marcipan man f.eks. får i et marcipanbrød.
Nej, vi printer udelukkende på rigtig overtræksmarcipan. Da vi mener det giver det fineste resultat, er nemmest at arbejde med og smager langt bedre end rispapir, sukkerglasur og fondant.
Du går ind under punktet bestilling og udfylder sedlen, uploader eller sender motivet og gennemfører betalingen. Herefter modtager du en ordrebekræftelse pr. mail og ca. 3 dage før ønsket leveringsdato, afsendes dit marcipanprint herfra.
Når marcipanprintet er tørt, rulles det omkring fedtafvisende papir og pakkes i plastfolie inden det lægges i et paprør og sendes med posten. Paprøret kan ikke komme i en alm. postkasse, så det vil være en god ide´ at få det sendt til nogen der kan tage imod det, hvis man ikke er hjemme når posten kommer med det. Alternativt kan det hentes hos ønskede PakkeShop.
Marcipanprintet er nemt at arbejde med og enhver vil kunne rulle det ud og lægge det over på en kage. Vær blot opmærksom på, at printet ikke tåler vand.
Et marcipanprint kan holde sig i mindst 14 dage, hvis det opbevares tørt og køligt.
Lad det ligge i paprøret, så det ikke bliver klemt eller stødt og tag det frem i stuetemperatur dagen før eller nogle timer før det skal bruges. Så er det blødt og smidigt at arbejde med. Det kan også godt fryses, men vær da meget opmærksom på kondens under optøningen.